Smartlog v3 » Tanker fra en livsnyder » Forskellige måder at tilbringe ferien på
Opret egen blog | Næste blog »

Tanker fra en livsnyder

Meninger og historier fra livet som pensionist

Forskellige måder at tilbringe ferien på

18. Feb 2013 14:35, Pensionisten

Så blev det endelig vinterferie. Man skulle umiddelbart ikke synes at skoleferierne betyder det store for en gammel mand på pension, men i kraft af mine mange børnebørn, følger jeg ivrigt med i hvornår skolerne har lukket. Jeg har jo netop fået barnebarn nummer otte, så der er nok unger at se til, og man vil jo gerne have tid til dem alle. En af de ældste, Josefine på 13 år, har igennem de sidste år haft en voldsom interesse for heste, og alt hvad der hører til. Hendes forældre har da også købt hende en hest, og megen af hendes tid går i dag med at ride og kæle om den hest. I vinterferien har jeg arrangeret at tage hende og hendes veninder fra rideskolen med til Herning, hvor der afholdes en heste-messe. Så er der rideudstyr udsalg, rideshow og forskellige andre arrangementer, som hestefanatikerne holder af. Personligt kommer jeg jo nok til at kede mig en smule, men Josefine glæder sig bravt. Simon, min datters søn på 9 år, skal på træningslejr i håndbold hele vinterferien. Træningslejren afsluttes med et mindre stævne, som jeg skal ud at se sammen med hans forældre. Simon skulle efter sigende være suveræn topscorer på hans håndboldhold. Dette skyldes ikke mindst, at han mindst et hoved højere end de fleste andre på hans alder, og desuden har et meget godt skud. Dette betyder sammenlagt, at drengen efterhånden scorer efter forgodtbefindende, da de stakkels modstandere ikke kan nå op til ham. Onsdag i vinterferien skal dog bruges helt anderledes. Hverken sammen med børn eller børnebørn, men i gamle venners lag.
Vi gamle drenge fra fodboldklubben har besluttet har besluttet os til at mødes til Champions League braget mellem Manchester United og Real Madrid. Vi mødes til optakten klokken 19:30, hvor der allerede er linet op med storskærm, pølsebod og fadølsanlæg. Herefter er der bare dømt ad libitum, hvilket nok skal sikrer os en festlig aften. Som vanligt vil der også blive arrangeret en tipspulje, hvor man kan gætte på kampens endelige resultat, for en 20’er. Sidste år, da vi mødtes til Champions League finalen, vandt Claus fra Brugsen lige knap 500 kroner i den pulje. Målet må være at gøre ham tricket efter i år.

Relaterede